Velkommen til Hyllingebjerg Vejlaug
Laugets formål er at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med den private fællesvej Hyllingebjergvej.
Lauget skal virke for, at vejen og fartbegrænsende foranstaltninger bliver forsvarligt vedligeholdt, uden at der derved påføres medlemmerne større omkostninger end nødvendigt og således, at udgifterne hertil fordeles mellem grundejerne og tilsødende veje på en rimelig måde.
Endvidere skal lauget virke for, at uvedkommende trafik på vejen begrænses i størst muligt omfang, samt at der indføres fartbegrænsning. Dette kan ske f.eks. ved skiltning, etablering af vejbump eller lignende.
Alle ejere langs Hyllingebjergvej kan blive medlem af vejlauget.
Man retter henvendelse til sekretæren, som vil sørge for at få indmeldelsesblanketten udfyldt og underskrevet af det nye medlem.
Herefter opkræves det årlige kontingent af kommunen i forbindelse med ejendomsskatterne - der udgør for tiden udgør 600kr.
Beløbet bruges til opsparing til kommende renoveringer af vejen.
Medlemmer modtager forholdsmæssigt en reduktion, når brugerbetaling af nødvendig renovering af vejen forekommer
Således vil et manglende medlemskab af vejlauget, blot betyde at en større regning forholdsmæssigt tildeles de matrikler, der ikke er medlem af vejlauget.
Vil du vide mere, så kontakt endelig en fra bestyrelsen - enten fysisk på vejen eller via mail/telefon.
Og har du forslag, ideer eller andre indspark, så lad endelig formanden det vide, så bringer vi det op på de 2-4 årlige bestyrelsesmøder, de afholdes virtuelt eller på Liseleje Vandværk - Spørg formanden om næste møde...
Ønsker du at deltage i et bestyrelsesmøde, eller fremlægge en sag, så er du meget velkommen. Lad blot formanden det vide.
Generalforsamling 2023 er afholdt lørdag den 10-08-23
Dato for næste generalforsamling 2025 - tilgår medio 2025